Udvalget er for beboere med grønne fingre, som finder glæde i at forskønne og bringe liv til vores fælles have. 
I haven dyrker vi både spiselige planter og prydplanter. Vi søsætter individuelle haveprojekter og hjælper hinanden til at komme i mål med dem. Haveudvalget har også indtaget kollegiets drivhus, hvor vi f.eks. dyrker tomater, chilier m.v. Endvidere står der rundt på kollegiet højbede med alt muligt spiseligt. Både for drivhus og højbede gælder, at du som beboer må tage, som du har brug for. Hold dog for øje, at der bor 197 andre beboere, der måske også vil bruge ressourcerne :)